Vil du gerne have mere overskud i hverdagen og muligvis samtidig spare nogle penge?
Så kan det at lave en madplan måske være løsningen for dig.
Bæredygtighed
Ved at lave en madplan vil du kunne hjælpe klimaet på rette vej, da du således lærer at bruge det du har, bruge dine rester og undgå madspild. Samtidig kan du bedre købe efter sæson, så transporten af fødevarer mindskes.
Hvordan opbygges en madplan?
Hvordan din/din families uge ser ud har stor indflydelse på, hvordan madplanen skal opbygges.
Giver det kun mening at lave madplan for hverdagene, fordi der er travlt i weekenderne, så er det bare sådan det er.
Men ellers så laver du en liste med de dage du ønsker at lave en madplan for.
Kig nederst her på siden for at downloade en skabelon til en madplan.
Viktualie – tørvarer og konserves
Til en start skal du have et overblik over hvad du har liggende af tørvarer og konserves.
På sigt vil det gavne at have et fast overblik over de mest bruge tørvarer og konserves, så du altid har disse på lager. En god idé er desuden at kunne lave nem og lækker mad ud fra tørvarer og konserves til de dage hvor det hele brænder på.
Køleskab og fryser
Dernæst skal du have et overblik over hvad du har på køl og i fryseren. Er der noget der snart skal bruges? Lav gerne en liste over hvad du har liggende, så du nemt kan vælge noget du vil bruge i den kommende uges madplan – og samtidig også handle, når der tilbud på de mest brugte varer.
Du kan finde en skabelon til at skrive indholdet af fryseren ind på her nederst på siden.
Lav din madplan
Nu kan du komme igang med din madplan ud fra det du allerede har i køkkenet.
Det kan være svært lige at få gode idéer, så her får du links til hjemmesider, hvor du kan få gratis inspiration til madplaner.
Du behøver ikke tage 100% udgangspunkt i madplanerne, men kig på dem og se hvad der passer ind i forhold til hvad du allerede har på lager og hvad der falder i din / din families smagssans.
- Sund På Budget
- Arlas madplaner
- Rema1000s madplaner
- Nemligs madplaner
- Madens verden
- Mad for fattigrøve
- Julie Bruun
Man behøver naturligvis ikke købe igennem de enkle butikker. Når man har fundet de retter som giver mening ud fra hvad du har på lager / skal bruges og tilføjet lidt mere, så kan du lave din indkøbsliste og handle der hvor du plejer. Naturligvis kan der være specielle varer, men til den almindelige hverdagsmadplan, så undgå gerne disse produkter, hvis du blot ønsker en madplan som er let og ligetil.
Apps
Det er muligt at downloade apps som kan hjælpe med opskrifter, at lave madplaner, at have lister over dit lager af fødevarer – både tørvarer og på køl/frost.
Du kan finde en liste (engelsk) over de bedste apps i 2022 til madplanlægning her.
Download
Her kan du downloade skabeloner til madplaner og oversigt over fryserindholdet som du kan have hængende.
En idé er at printe de skabeloner du ønsker og enten laminere dem eller sætte dem i en ramme med glas uden på. Så kan du nemt skrive på skabelonerne og når du så har brugt noget / skal lave ny madplan, så sletter du bare hvad du har skrevet.
Du trykker bare på billedet nedenfor, så åbner filen i et nyt vindue, hvorfra du kan downloade/udskrive den.
Skabeloner til madplaner


Skabeloner til fryserindhold

